Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 192
— Claude Zoret, Smerternes Maler — Le Petit
Parisien — Claude Zoret . . .
skingrede det endnu omkring Vognen, mens de
kørte.
. . . Mesteren var kommen hjem. Majordomus fulgte
ham med Øjnene, mens han med tunge Fødder sled
sig op ad den høje Trappe.
Claude Zoret var allerede ved Suppen, da Mikael
kom.
— Goddag, sagde han og rakte Mikael sin Haand,
og de spiste lidt i Tavshed, før Mesteren sagde
— Du var her ikke idag?
— Nej, svarede Mikael, jeg var paa Landet.
Og lidt efter lagde han til i samme Tone som af en
besynderlig og dulgt Forbitrelse, der maaske kun var et
Skjul for hans Forvirring
— Og dine Billeder kendte jeg jo.
— Ja, svarede Mesteren.
— Men Bladene har jeg læst, sagde Mikael, stadig
i samme Tone.
— Jeg ikke, sagde Mesteren.
De tav igen en Stund, indtil Claude Zoret — det
var, som vilde han ikke støde Mikael eller ikke gøre
hans Uret større, eller mulig trængte han ogsaa selv
til at hvile ud i Tanker om fjerne Ting — med en Over-
gang gav sig til at tale om Rejser og fremmede Lande
og Egne, hvor de havde været sammen : om Londons
Broer og Westminster, hvor han en Gang havde taget
Studier, og om de to Vintre i Rom
— Den første Vinter i Rom, sagde Mesteren og lo,
kom Du aldrig hjem om Aftenen. Men Du sad i Kolos-
sæum lange Nætter, lige til Du fik Feber af Kulden paa
Stenbænkene.
Mikael begyndte at tale med
— Men husker Du i Norge, sagde han, hvor Du
blev syg, fordi Du havde staaet og malet otte Timer
paa Isen paa Fjorden, og dine Ben var dog indvundne
i hvide Sokker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
