Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193 MIKAEL
Mesteren lo
— Ej, ej, for en Mad, man dog spiser i det Land,
sagde han.
Han sad et Øjeblik. Saa sagde han
— Da var det dog bedre at lave sin Føde selv —
som i Algier, kan Du huske, naar vi stegte vort Kød
ved et Baal
Mesteren tav igen, før han sagde og saå frem for
sig:
— Der er dog ingenting, som er saa skønt som Ør-
kenen.
— Nej, sagde Mikael, hvis Udtryk pludselig var
forandret.
Mesteren saå paa én Gang, mens han var blevet ved
at tale om Algier og Ægypten, at den lille Laurbærgren
af Guld sad i hans Knaphul endnu, og han tog den af
og rakte den frem mod Mikael
— Vil Du ikke have den? sagde han.
Men Mikael, der paany saå ret ned for sig paa Du-
gen, sagde:
— Hvad skulde jeg med den? Den er jo til Dig.
— Ja, det er jo sandt, sagde Mesteren, og den gyld-
ne Laurbærgren med sine Perler gled fra hans Haand
lydløst ned paa Dugen.
Jacques bragte Karren.
— Stil min Kop hen ved Kaminen, sagde Mesteren:
jeg fryser om mine Fødder.
— Du undskylder, sagde han til Mikael, der endnu
skrællede en Frugt, og han stod op fra sin Plads for
at sætte sig hen ved Ilden.
— Mesteren skulde tage Støvlerne af, sagde Major-
domus, saa henter jeg Mesterens Tøfler.
— Tak, sagde Claude Zoret, og Majordomus bragte
Tøflerne og hjalp ham.
Ogsaa Mikael havde rejst sig. Lænet til Kaminpla-
den saå han ud i Stuen, da hans Øjne faldt ned paa
Mesteren. Hans Ansigt syntes saa gustent i Lyset af
H. B. V 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
