Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 212
Charles Schwitt havde dækket Ansigtet med sine
Hænder, men Taarerne, der strømmede ud fra hans
Øjne, piblede frem mellem hans Fingre:
— Claude, Du véd dog, hvem Du var.
Men Mesteren aabnede sine skælvende Læber og
sagde
— Jeg var intet. Hvem tæller, Charles? Ingen af os.
Og mens et frygteligt Ryk bragte hans Kæmpelege-
me til at sitre, sagde han
— Mit Liv var nogle Billeder . . . som jeg malede
med nogle Hjerters Blod.
Døren gik, og Mesteren drejede hurtigt sit hvide An-
sigt:
— Hvem er det? sagde han hastigt.
— Det er kun mig, svarede Jacques.
— Er det Dig, hviskede Mesteren og lukkede Øj-
nene til.
Men ude af sig selv, forpint af en Smerte, der for-
trak hele hans Ansigt, havde Charles Schwitt rejst sig
op fra Sengens Kant og gik.
Paa Dagligstuebordet greb han et Stykke Papir og
med Blyant og med en Skrift, der næppe var til at læse,
skrev han:
— Claude Zoret er døende. Charles Schwitt.
Han lagde det i Konvolut og skrev udenpaa, før han
ringede.
— Til Hr. Mikael, sagde han til Jules, der kom ind
Men straks.
Da Charles Schwitt var gaaet, havde Mesteren løftet
sit Hoved,
— Jacques, kaldte han.
— Ja, Mester.
— Kom herhen.
Majordomus gik hen til Sengen.
— Her er jeg, Mester, sagde han.
Pludselig slog Claude Zoret sine Arme op om Ma-
jordomus’ Hals
— Jacques, sagde han og stirrede sin Tjener ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
