Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213 MIKAEL
hans Ansigt, som vilde han vriste den sidste Sandhed
ud af hans Mund: Er der gaaet Bud efter Mikael?
— Ja, Mester.
Armene slap, og Mesteren sank tilbage paa sine
Puder.
— Er det Charles? spurgte han, da Schwitt kom
ind igen.
— Ja, Claude.
Mesteren laa en Stund med lukkede Laag.
Saa sagde han:
— Hvor er mit Uhr?
Schwitt tog det.
— Her er det, sagde han.
— Hæng det der, sagde Mesteren, der, hvor jeg
kan se det.
— Ja.
Charles Schwitt hængte det, hvor han vilde.
— Tak, sagde Mesteren.
Han talte ikke mer. Hans Øjne fulgte ufravendt
Uhrets glidende Viser.
Charles Schwitt havde knuget sin Haand om Sto-
lens Kant.
Han læste hans Tanker.
Mikaels Vogn rullede op foran Havegitret, og Mi-
kael sprang ned for at hjælpe Fru de Zamikof ud.
Den unge Tjener aabnede Døren og sagde:
— Der har været Bud fra Hr. Claude Zoret, og Ju-
les har bragt et Brev.
Mikael gjorde en Bevægelse, som var han utaalmo-
dig:
— Hvor er det? spurgte han.
— Jeg har lagt det op, sagde han og bøjede sig.
Fru de Zamikof og Mikael gik op. Brevet laa paa
Toiletbordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
