Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 214
— Det er fra Schwitt, sagde Mikael, der havde læst
Udskriften.
Og enten angst eller greben af en pludselig Uvilje,
der gemte hans Angst, sagde han til Lucia
— Luk det op!
... og aabnede det alligevel selv og læste det og
blev staaende, mens Sveden som Smaadraaber laa paa
hans Pande.
— Hvad er det? spurgte Lucia og hun skød hastigt
sin Nakke frem mellem Mikaels Ansigt og Brevet, han
holdt i sin Haand.
Og foran Døden eller maaske dreven af Døden tryk-
kede Mikael sine Læber ned under Lucias opstrøgne
Haar.
Men paany stirrende frem for sig og lyvende for sig
selv — thi det var ikke det, han frygtede — sagde
Mikael
— Lucia, jeg har aldrig set nogen, der skulde dø.
Lucia havde allerede aabnet sin Kaabe.
— Skal jeg følge Dig? sagde hun og begyndte at
lukke Kaabens Spænde igen
— Jeg kan tage en Vogn i Rue de Rivoli og køre
tilbage.
Hun var allerede gaaet nogle Skridt, og Mikael fulgte
hende.
De gik ned ad Trapperne og de traadte ud i Haven,
tæt til hinanden.
— Hvor Violerne dufter, sagde Lucia.
— Ja.
— Saa tidligt paa Aaret.
— Ja. "
De gik frem langs Kajen, hen over Broen.
— Se, det er Fuldmaane, sagde Lucia.
— Ja, sagde Mikael, der løftede sit Ansigt:
— Saa dør han ved Fuldmaane.
De traadte ind i Louvre-Portens Mørke, da Mikael
pludselig spurgte
— Lucia, hvad tror Du egentlig om Døden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
