Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225 DE UDEN FÆDRELAND
Salme, den anden Sang, hun kunde og som hun sang
— frem over Graven :
Der er et yndigt Land,
det staar med brede Bøge
nær salten Østerstrand,
nær salten Østerstrand. >
Det bugter sig i Bakke, Dal.
Det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas Sal
og det er Frejas Sal.
De rutheniske Piger slog leende deres Vasketræer
klaprende mod Muren, men Ane hørte dem ikke.
Det bugter sig i Bakke, Dal,
dets Navn er gamle Danmark . . .
Pigerne jodlede og klaprede med Træerne og tral-
lede og lo, mens de sang paa deres Maal
Saa tog Fedor Susanna,
Susanna, Susanna,
Susanna med det hvide Bryst,
Susanna.
De klappede i Hænderne og de pegede Fingre
Susanna, Susanna,
Susanna med det hvide Bryst,
— Stem i, stem i, skreg Pigerne fra Muren, hvor
de var halvt krøbne op, og de grinende Gendarmer
sang med, overdøvende Ane, mens de klaskede i deres
Næver
Og de blev to
og de blev tre,
Susanna med sit Elskovsbryst,
Susanna.
Anes Haand laa paa Joans Hoved. Taarerne smøg
saa tæt ned over hendes Kinder — det var ligesom der
var Render i Anes Ansigt for Taarer at løbe i — mens
hun kvædede
H. R. V KS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>