Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 360
Og som for at afbryde sig selv pegede hun paa én
Gang ud i Mørket:
— Det er Bjerget.
— Bjerget?
— Ja, den Høj kalder vi for Bjerget — hun lo.
— Kan man komme op paa det Bjerg, sagde Joan
og lo ogsaa.
— Ja, det kan man ... og hun begyndte at gaa
— Men vi skal spise Klokken halvsyv.
Hun næsten løb.
De gik langs Skinnerne, og hun sagtnede sin Gang:
— Jeg bliver helt forpustet.
Men Joan sagde og talte meget mildt
— Naar De nu en Gang skal ud at se hundrede Tu-
sind Mennesker.
— Det kommer jeg aldrig til, sagde hun, og hun ry-
stede paa sit Hoved : Fa’r, han si’er, at Theodor —
Theodor, det er min Broder — at han har fartet for os
alle.
— Her er det, sagde hun, og de bøjede fra Skin-
nerne ind over en Mark.
— Da vi var Børn — hun vendte sit Hoved og
Joan saå hendes Smil gennem Mørket — legede vi al-
tid „Verdens Lande". Det var i Gaarden — for den
er saa stor — og saa var Tønderne alle Byer, og Vogn-
porten, det var Rom. Men Engen, det var Asien.
— Har De været i Asien?
— Nej, svarede Joan.
De begyndte at gaa op ad Bakken og de naaede dens
Rand. Foran dem laa Markernes Mørke. Kun de en-
kelte Træer stod rundt omkring som en Vagt af Skyg-
ger.
De stod tavse foran det stille Mørke ... tæt ved hin-
anden . . .
— Men, sagde Joan og talte langsomt og kun halv-
højt :
— Naar De sidder oppe, hvad bestiller De saa, Frø-
ken Gerda?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
