Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361 DE UDEN FÆDRELAND
Hun talte som han
— Jeg sidder ved Lampen. Det er saa dejligt, naar
de sover alle, og der ikke er Lys i et eneste Hus. Saa
er man da alene og kan tænke . . .
— Paa hvad?
— Aa, jeg véd ikke. Paa hvad der vil ske . . .
Joan smilede:
— Er der da sket noget? sagde han.
Hun vendte sit Ansigt imod ham:
— Næ, aldrig, sagde hun og rystede paa sit Hoved.
De tav et Øjeblik foran det tyste Mørke.
Saa sagde Joan
— Hvordan har De faaet „Skumringen" hjemme paa
Deres Væg?
— Jeg har købt det, svarede Frøken Gerda, i et lille
Sæt.
— Det Billede havde min MoV ogsaa.
— Havde hun? hviskede Gerda.
— Ja . . . det hang ved Kakkelovnen. Det var kom-
met fra Danmark.
Joan tav paany. Saa sagde han, som var han draget
en Vej gennem uudtalte Tanker:
— Men Musik hører De?
Og som om de havde tænkt sammen, sagde Gerda,
saa nøje med samme Klang:
— Ja, en Gang imellem.
Men hun skiftede pludselig Tonen
— Det er i Musikforeningen. Men den er jo Fru
Raabels.
— Fru Raabels?
— Ja, Lægens . . . Men ifjor spillede Hr. Green her.
Det var dejligt.
— Hvem er Hr. Green? spurgte Joan.
— Det er vores første Violinist. Aa, han spillede
Mendelssohn. Det var det dejligste, jeg har hørt.
Joan knipsede pludselig med sine Fingre frem i
Mørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
