Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 402
— Havde han nogensinde været lykkelig, sagde han,
og begge Tommelfingre sad i hans Vestehuler.
Fru Raabel gav sig, muligvis lidt forvirret, ogsaa til
at le, mens Uhrmageren, der hørte Joans Latter, kom
hen imod ham:
— Velbekomme, Koncertgiver, sagde han og tog
med sine Næver begge Joans Hænder : De er s’gu et
herligt Menneske.
— De ogsaa, sagde Joan og beholdt Uhrmagerens
Hænder, der svedte.
— Drikker vi paa det, sagde Uhrmageren.
— Ja, men jeg skal spille, Hr. Larsen, sagde Joan,
der huskede de fremmede Navne som den, hvis Hjerne
paa én Gang kan huske alle tusinde Ting.
— Vi nipper, sagde Larsen og skænkede i et Par
smaa Glas
— Det er Johansens den bedste, sagde Larsen : her
er man s’gu ved Kilderne.
— Skaal, Koncertgiver .
’.
. Hej, Bestyrer, De ka’
være Vidne . . . Naa, han hø’er’et ikke. Saa Skaal,
Koncertgiver.
— Skaal, Hr. Larsen.
Hr. Larsen drak ud. Rundtom talte og drak og lo de.
Doktoren, der var en Tusindkunstner, jonglerede med
to Likørflasker.
— Tab dem ikke, tab dem ikke, sagde Gerda, hvis
Ansigt lyste.
Cigarerne var blevet tændt og Røgen laa allerede
over Stuen som en let Damp.
— Tab dem ikke, tab dem ikke.
Den anden Tvilling slog bagfra Joan paa Skulderen
— Ja, Koncertgiver, her ka’ man lære at være glad.
— Ja, sagde Joan og lo igen, som maatte han be-
standig le.
— Det har De Ret i, Larsen, raabte Doktoren, der
svingede Flasken ind under sin Arm og greb den over
sin Skulder:
— Det kommer af, at vi har skyldfri Hjerter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
