- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
410

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 410
Dannemark vi nu kan ligne
ved en frugtbar Vang,
hegnet trindt omkring. — Gud signe
den i Nød og Trang!
Gerda vidste ikke selv, at hun paa Taaspidserne var
gaaet hen mod Joan.
Mens de blev ved at synge, alle altfor langsomt, lød
det i Skumringens tunge Luft saa besynderligt, næsten
som Sangen i en Krypt:
Gid som Korn opvokse Knægte,
der kan frisk mod Fjenden fægte
og om Danebod end tale,
naar hun er i Dvale.
Sangen døde hen, men ingen talte.
Købmand Johansen stod i Døren mellem begge Stuer.
Det var, som blev han større, fordi han stod paa Tær-
skelen.
Saa sagde Gerda, som om hun gættede Joans Tanker,
og vendte Ansigtet halvt op imod ham:
— For Fa’rs Fa’r døde ved Dybbøl.
— Faldt han? sagde Joan sagte som hun.
— Ja, den femtende April.
Og lidt efter sagde hun og nikkede langsomt:
— Han blev skudt.
— I Skanserne? spurgte Joan og talte som hun.
— Ja, i Skansen.
Inde i Stuen havde de ikke talt. Det var Fru Lorent-
zen, der begyndte at synge igen. Hendes Stemme var
skær og fast. Fru Jespersen faldt i, siddende ved Siden
af sin Mand. De sang begge to med Ansigterne vendt
op mod Lampen.
Lidt efter brød alle ind, saa Sangen steg
I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg Rod, derfra min Verden gaar.
Du danske Sprog, du er min Moders Stemme,
saa sødt velsignet du mit Hjerte naa’r —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free