Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 418
— Hvor hun var bleg.
— Hun er nydelig, sagde Holstein, og i en Tone,
som om han forundret vejede den hele Familie Johan-
sens Mærkværdigheder, sagde han
— Og hun er saagu’ osse hjemme i Klæderne.
Købmand Johansen havde rejst sig og var gaaet hen
til Scenedøren, som han aabnede.
— Ja, sagde han med sin langsomme Stemme : saa
mener jeg, de er kommen.
— Tak.
— Men De kommer da ind — og Joan smilede —
med Formanden.
— Tak, sagde Købmanden : hvis vi ikke forstyrrer.
Og idet han gik, sagde han
— Ja, naar de nu bare vilde sidde stille.
— Det gør de nok, sagde Joan og han lo.
Joan løftede sine Arme:
— Hvor er Haacke, sagde han som en Feltherre, der
kalder sine Tropper.
— Her.
— Farvel, sagde Joan med Benet paa den lille Trappe.
— Lykke, sagde Erik og lod, som han spyttede efter
Joan tre Gange.
Men Joan lo ham straalende lige ind i hans Ansigt:
— Kom saa, raabte han til Haacke.
Grev Erik gik ud til sin Plads.
Men da han var gaaet, raabte Joan, fra Scenegulvets
Rand, til Berlineren:
— Alex, bring mer Champagne — ind ad Bagdøren
— og Glas.
Og han var inde.
Han søgte at se og han saa ingen. Rampen skilte ham
fra dem i Mørket.
Saa kaldte Klaveret paa ham.
— Jo, der sad Erik ... og der de andre.
— Hun havde foldet sine Hænder over sit Knæ og
bøjet sit Hoved.
Nu faldt han ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
