Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 506
Han stod lidt. Saa sagde han
— Skal vi ikke gaa et Øjeblik? Luften herinde er
daarlig.
Da de kom ned i Porten, rullede Vognen lige bort.
Det var en Char-å-banc med mange Mennesker. Henne
paa den mørke Vej begyndte de at synge, saa det lød
gennem Mørket:
Det Land endnu er skønt,
thi blai sig Søen bælter,
og Løvet staar saa grønt.
Og ædle Kvinder, skønne Møer,
og Mænd og raske Svende,
bebo de Danskes Øer.
— Det er dem fra „Søndenaa", sagde Erik.
— Ja, sagde Joan, og mens selve Sangen paa én
Gang naaede helt til hans Bevidsthed, saa han pludselig
Ane for sig, naar hun sad dernede, derhjemme, syn-
gende over hans Moders Grav.
— Ja, sagde han sagte: det er den Sang.
Men for overhovedet at sige noget og tale noget
sagde Erik, der stadig var tilmode, som havde Vejen
slaaet en pludselig Revne:
— Og nu synger de lige til Grænsepælen, og saa
bli’er det hørt af Gendarmen og saa chikanerer
han dem ... en anden Gang.
Joan svarede ikke.
Men Erik fortsatte
— Men forhaabenlig dør de med de danske Hjer-
ter i Behold og bliver ikke stillede overfor „Afstem-
ningen"
— Forhaabentlig? sagde Joan og vendte sit Hoved.
— Ja, sagde Erik og vilde le : For de fleste er jo
Agrarer.
Joan havde vist ikke forstaaet ham. Mens Sangen
døde hen over Marken, gik de tavse.
— Lad os gaa op paa Bjerget, sagde Joan.
De gik hen over Stien. Himlen var endnu blaa og
mange Stjerner var der fremme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
