Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507 DE UDEN FÆDRELAND
— Det er næsten som en Efteraarsnat, sagde Erik.
Joan svarede ikke. Maaske huskede han de tusinde
Ting; eller han havde maaske allerede begravet det alt.
De kom op paa den lille Bakkes Rand. De saå kun
saa kort i Mørket.
Erik, der bestandig gerne vilde tale, kun for dog at
bryde den døde Tavshed, sagde
— Hertil gik en Gang mine Jorder.
— Gik, sagde Joan og hørte pludselig efter.
— Ja, før jeg maatte begynde at sælge fra . . .
— Hvorfor maatte? spurgte Joan og havde glemt
sit eget. Er det daarlig Jord?
— Næ, sagde han: Men det er daarligt med mig.
— Ja, Erik, men hvorfor?
Det var kommet hurtigt, men Joan standsede atter
saa brat som den, der har spurgt om noget, han véd.
— Hm, sagde Erik, det véd Du vist godt. Her i
Landet er man ikke sammen tre Timer med en Vens
Venner, uden at man faar Besked.
Han stod lidt. Saa sagde han, og hans Stemme dirrede
gennem Luften
— Jeg gad gerne vidst, om der her i Landet er e n
Ryg, som ikke bløder efter en Vens Hug.
Og som om Joans tavse Ansigt, der var vendt imod
ham, spurgte, sagde Erik:
— Det er Landets Sæd.
— Vi er spøgefulde her i vort Danmark, sagde han
og spøgefuldest ta’er vi paa Næstens Rygte og Liv . . .
— Men Du holder jo dog saa meget af hende, sagde
Joan, der bestandig tænkte paa Eriks Hustru.
— Ja ... og hun maaske ogsaa af mig.
— Men, blev han ved: det er altsaa gaaet galt.
— Ja, hviskede Erik, og begge betragtede Mørket.
De tav igen, til Joan sagde og brød Stilheden
— Hvem købte din Jord?
— Købmanden.
— Han?
— Ja, sagde Erik : han har en stærk Haand og . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
