Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 508
ta’er vel ogsaa Stumperne. Vi fra Gaardene, Du, hæn-
ger kun ved Hovedbygningerne af Bondekøbmandens
Naade.
Han tav et Nu. Saa sagde han
— Og saa en Dag skal Bestyreren føre Forretningen
videre, men først skal han tjene — de syv Aar.
— Det har jeg forstaaet, sagde Joan ud i Mørket. •
Erik vendte sit Hoved ved Klangen i hans Stemme.
Men han talte ikke straks. Over Markerne hørtes en
fjern Brusen.
— Men Du, Joan — vi er jo ikke gamle — hvorfor
søger ikke Du Dig en Hustru?
— Jeg? sagde Joan.
Begge saa de mod Nattogets Vej og Lokomotivets Lys
— som et Ildøje, der betragtede dem gennem Mørket.
— Jeg? sagde Joan og hans Stemme var saa bleg
som hans Ansigt:
— Erik, jeg maa dø alene.
— Men hvorfor dog?
— Øen har ingen Kvinder. Hvem skulde jeg saa
elske?
Og stigende, som i en uudgrundelig Smerte, sagde
Joan:
— Og hvis jeg elskede, hvorledes skulde jeg saa
kunne tale? Jeg har jo intet Modersmaal.
Erik havde strakt sine Hænder frem imod ham
— Joan.
Han fandt ingen Ord, kun hans Navn. Men en Stund
efter sagde han sagte
— Og spille vil Du ikke mer?
— Nej, sagde Joan og talte atter roligt: dette var min
sidste Rejse, og idag er den forbi.
— Men hvorfor?
— Fordi jeg har hørt en Større.
Erik saa paa ham
— Og Du vilde være „den Største"?
— Nej, men den anden spiller om det Større.
— Om hvad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
