Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - En Juleaften i det Fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197 EN JULEAFTEN I DET FREMMEDE
Vi sad tavse. Saa sagde han med ét:
— Du ser ud, som Du sad og lyttede.
— Lyttede — jeg — nej, hvad skulde jeg lytte efter?
— Hvad véd jeg? sagde han. Du saå kun saadan ud.
Lidt efter lidt blev Træet tændt. Og Entréklokken
begyndte at kime. Det var Gave paa Gave, Blomster
paa Blomster. Den hele Stue blev fuld.
Ud paa Natten sad vi igen foran Ilden. Jeg saå mig
om i den prydede Stue.
— Du, sagde jeg: jeg sad virkelig og lyttede før.
— Ja, det saå jeg ... Og efter hvad?
— Efter Dørklokken, sagde jeg og pegede ud i Stuen :
— Jeg vilde saa nødig haft, at nogen skulde have
glemt Dig iaften.
Han lo — og smilte saa en Smule vemodigt . . .
Herre Gud, sagde Maleren, det kan man jo ikke sige
noget til ... Det er jo ved saadanne Lejligheder, man
mærker, at man har været dum nok til at lade sig for-
kæle.
Maleren tav, og vi sad igen tavse.
Han sagde
:
— Du siger ikke meget.
— Næ —
— Du kunde gerne forsøge . .
— Aa, sagde jeg, ogsaa jeg sidder maaske og tæn-
ker paa, at det i Livet gaar underlig op og ned
og mest ned, som med din Ven.
— Tja, sagde Maleren.
Véd Du, blev han ved, hvad jeg sidder og tænker
paa : jeg havde Lyst til at male Mutter Veith, som hun
stod der foran de to Spædelys og sagde sit
— „Ja, det er dog dejligt med Ungdommen".
— Herre Gud, de gode Skrog, de gode Skrog.
Maleren rejste sig og gik til Ro.
Jeg sad endnu en Stund foran det slukte Træ. I Stuen
var der ganske mørkt. Ude i Gangen gik nogen meget
sagte. Det var gamle Veith, som vilde se, om vi var
til Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
