- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
310

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sarah Bernhardt - Hamlet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 310
SARAH BERNHARDT (II)
HAMLET
Den, der har overværet Opførelsen af „Hamlet" med
Sarah Bernhardt, har i det mindste én Gang i sit Liv
staaet Ansigt til Ansigt med menneskeligt Geni. Vi
kendte før Sarah Bernhardts Lidenskabs Vælde. Vi ken-
der nu hendes Tankes Styrke. Hendes Hamlet blev en
Triumf, der jog hver Tvivler til Krogs under Publikums
Jubel.
Jeg personlig tilstaar, at denne Kvinde, der havde an-
lagt Hamlets Dragt, er den første af alle de Hamlet-
Fremstillere, jeg har set, der har skabt den danske
Prins til et Menneske af én Støbning, ét Væsen, helt af
Kød og Blod, til at tage paa med begge Hænder. Og
dog har jeg set denne Skikkelse, som har beskæftiget
mig lige fra min Ungdom, levendegjort af næsten alle
Samtidens største fremstillende Mænd. Jeg har til Ti-
der beundret dem; men selve Hamlet-Billedet har alle
disse Mænd til Hobe forvirret, saa jeg, for at vinde det
tilbage, bestandig paany maatte vende hjem til Shakes-
peares skrevne Ord. Sarah Bernhardt har hidtil været
ene om at stille Hamlet frem midt paa Scenen, lige for
mine Øjne, som det lyslevende Menneske, jeg gen-
kendte og forstod. Det er ikke alene, fordi hendes alt
overragende Geni holder Maal med Shakespeares Tan-
ker. Det er mest, fordi hun, da hun skabte sin
Hamlet, med ubønhørlig Konsekvens for-
fulgte en Sjælstilstand, som en vidunderlig
Kundskab og Fremstillingskunst gjorde levende.
Men Mængdens Indvendinger først. Det skulde støde,
siger man, at se Hamlet fremstillet af en Kvinde. Støde
hvad? Mon i ydre Henseende? I Shakespeares Konge-
drama spilles dog saare hyppigt unge Prinser af Theatrets
Kvinder. Og just i Hamlets Fantasidragt kan Kvindens
Skikkelse mindst af alle Steder støde. Men maaske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free