Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabrielle Réjane - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391 GABRIELLE RÉJANE
Dette er Racerne i Skuespillernes Verden.
Tilskuerne, selv de bedste, skelner dem sjældent.
Der er efterlignende Kunstnere, som bærer vor Tids
største Navne.
Lad her en Anekdote slutte, fordi den er mer end
en Anekdote.
Det var under en „Dukkehjem"s-Prøve. I sidste Akt,
hvor Helmer, med Krogstads Brev i sin Haand, raser
og afslører sig. Fru Réjane stod der og var der ikke,
stod som et Ingenting.
Da raaber jeg pludselig op over Rampen
:
— Hvordan er det, De staar — hvordan Pokker ser
De ud. De skal staa og se ud som en Dukke, der har
faaet et firkantet Hul i Hovedet.
Det gav et Ryk i Fru Réjane. Saa sagde hun (og
holdt sig op til sit Hoved)
:
— Ja, ja . . .
— Det maa jeg altsaa forsøge imorgen.
Og næste Dag stod hun der ved Kakkelovnen — og
havde gjort hvad? pjusket sit Haar en Smule eller hvad
véd jeg? Men ud saa hun som en Dukke, der havde
lidt Skade paa Hjerneskallen, en Dukke med et firkantet
Hul i Hovedet.
Men
Dette var ikke blot mit Indtryk. Paris’ over Verden
berømte og første Kritiker, Jules Lemaitre, skrev efter
Forestillingen
:
„Fru Réjane saa i det Øjeblik i Virkeligheden ud
som selve den søndrede Dukke — en Dukke med et
firkantet Hul i Hovedet."
I den Grad havde denne underfulde fremstillende
Evne, Fru Réjane, svaret paa den indpodede Fremstil-
ling: den søndrede Dukke.
X
Fru Réjane spillede Nora som en Befrien sig fra sig
selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
