Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Lehmann, Edv.: Barnet i Slægten og Slægten i Barnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
det i en målestok, som man har ondt ved at tænke sig nutildags, men
som svarer til Romerrigets vældige dimensioner.
Fra kejser Augustus’ tid stammer en indskrift i den lille italienske
by Atina, der fortæller, at en af kejserens mænd havde skænket byen
400,000 sestertier (c. 20 ore) til brod for indbyggernes børn og til at
udstyre de unge med hver 1000 sest., når de gik ud i livet. Fra denne
ubetydelige by kan man slutte sig til børnelegaternes omfang på det
store riges større pladser. Om kejser Nerva hedder det, at han befalede,
at sønner og døtre af fattige forældre skulde underholdes på offentlig
bekostning. Omfattende var også Trajans Foranstaltninger. En
privatmand havde stiftet et børnelegat i Veleja i Po-landet; kejseren føjede
dertil senere en kapital på 1,044,000 sest. Af renterne skulde 245
drenge have 16 sest. hver om måneden og 34 piger hver 12 sest. For
børnene i selve Rom havde Trajan sørget ved at lade et antal af 5000
deltage i gratisuddelingen af brødsæd. Under Hadrian og de nærmest
følgende kejsere fortsattes værket. Plinius d. yngre skænkede sin
fødeby Comum en gåve på 500,000 sest. med dette formål; en kejserlig
prokurator under Markus Antoninus skænkede byen Veneria i Tunis
1,300,000 sest., af hvis renter 300 drenge og 300 piger fra 3-års
alderen til henholdsvis 15 og 13 år underholdtes med 10 og 8 sest.
månedlig. Professor Martin Nilsson, der udførligt har omtalt disse forhold i
sin nye bog (Den romerska kejsartiden I. 347 f) kalder de romerske
alimentærstiftelser den største sociale indretning, som verdenshistorien
kender.
Det kunde se ud, som disse mægtige institutioner skulde løse
børnespørgsmålet og redde befolkningsforholdene. Men det er lærerigt at se,
at det ikke lykkedes. De fleste af disse alimentærstiftelser var anlagt
på pengelegater; og med penge kunde det i oldtiden gå aldeles som i
vore dage: De synkende stater forrnger mønten, og nedad går det da
med alle oplagrede penge, indtil de dengang — som nu både i det ene
og andet land — synker ned til nogle få procent af den oprindelige
værdi. Dermed svandt alle disse stiftelser hen som et altfor tydeligt
vidnesbyrd om, at ingen statsmagt kan opretholde en menneskelighed,
der ikke ligger mennesket selv på hjærte, at børnene er familiernes sag
og ikke offentlighedens, og at i det store og hele ingen menneskelig
magt kan hjælpe, hvor selve forældrekærligheden svigter. Det var jo
heller ikke kærlighed til børn, men den rene statsmandsberegning, som
her havde været virksom, — og den slog fejl ligesom alle
statsmands-beregninger tilsidst.
Men just ved den tid, da kejser Augustus havde begyndt dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
