Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VITAMINER OG B ARNE-ERNÆRING 79
enkelte felttog osr hos kunstig ernærte barn, hvor den benævnes
Barlows sygdom.
Sygdommens hovedsymptomer er blødninger i tandkjottet,
under benhinden, fra nyrene og delvis i huden. Den er meget
smertefuld og fører ubønhørlig til tløden, hvis ikke erna»ringen
til-føies det manglende stof. Man hadde blandt mange andre teorier
ogsaa længe været inde paa den tanke at ernæringen var aarsak
til sygdommen, da det lykkedes de norske professorer Holst otr
Frölich at bevise dette. De paaviste følgende: Hvis marsvin blir
sat paa en kost uten friske grönsaker, faar dyrene i løpet av kort
tid en sygdom som fuldstændig ligner den menneskelige skjørbuk.
Efter ca. 20 dager blir dyrene daarlige i bakbenene, saa de tilslut
ikke kan gaa. Efter ca. 40 dager dør de. Obduktion og mikroskopisk
undersøkelse viser fuldstændig samme billede som ved
menneskelig skjørbuk. Faar dyrene tilførsel av frisk kaal, løvetandblade,
syre, gulerotter eller niulter i ganske smaa mængder til den
skjør-bukfrembringende kost, undgaar de sygdommen.
Blir disse stoffer tørret eller ophetet til 100 grader i ’A à 1 time,
taper de det meste av sin virkning. Av betydelig interesse er
like-ledes dr. Fiirsts paavisning av at spirende korn, bønner og erter
besitter samme virkning, mens de i tør tilstand ingen virkning har.
Dette er av stor betydning for vore fangstekspeditioner. Hvis
de slipper op for grönsaker eller de andre næringsstoffer som
indeholder det autiscorbutiske vitamin, kan de selv fremstille det under
reisen, saasandt de har medbragt tørre erter eller bønner ved at
lægge dem i vand nogen dager. hvorved de begynder at spire. I de
nye kim dannes nemlig vitaminet.
Gjennem disse forsok har man kunnet utfinde hvilke
næringsmidler er i besiddelse av antiscorbutisk virkning eller ikke. De
virksomme stof, som har faat navnet C-vitamin eller
antiscorbutisk faktor, forekommer i størst mængde i friske grönsaker,
kaalrabi, turnips, appelsin, citronsaft og tomater, i mindre mængde i
bønner, poteter, melk, bær og kjøt.
Et eksperiment i stor stil hadde man i sidste krig. Under
felttoget i Mesopotamien forekom der 11000 tilfælde av skjørbuk
blandt de indiske, tropper i tidsrummet fra 1ste juli til 31te
december 1916. Kosten bestod av rikelige mængder av vanlige
nærings-komponenter med undtagelse av stoffer som indeholdt det
anti-scorbutiske vitamin. Engelskmændene som deltok i det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
