Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fædrenelandske Kvad - Luurklang fra Dovrefjeld (1848, 49)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Slaar den med Tillid til Sandhedens Ord.
Prøve jeg maa, om ei Tonernes Røst
Vee-tie kan atter det Dorske til Liv,
Eller, lig halvtør’re, visnende Siv,
Synke for Stormen om bleggule Høst;
Prøve jeg maa, om mit varslende Raab
Høres as Landsmænd, trods. Døgnets Larm,
Prøve, om Hjærtet tør sande sit Haab,
Eller om Nora for evig er arm;
Prøve jeg vil med ungdommelig Haand
Stenen at vælte fra Sandhedens Grav,
Løfte det Fangne af Lænker og Baand,
Trodsende Tidsaandens brølende Hav.
Alle vor Moders mangfoldige Børn,
Venter jeg ikke, vil høre mit Ord;
De, som istedetfor gamle Nord
Prise den franske og tydske Ørn,
Mangle vist Øre ·for mine Kvad,
Rynke vel Næse ad Nordens Aand,
Møde mig maaskee med bittert Had,
Spotte min Tale om Blodets Baand.
Ak! men de «Daarer, som nægte vil:
Hjærtet er Menneskelivets Rod, «
Fremmed-Væsen er Gjøglespil,
Seer naar det dngges med Broderblodz
Spillende Vittighed, skarp Forstand
Er, naar den kneiser paa hj·certeløs Grund,
Neppe paa Sandhedens Vægt et Gran,
Bliver et Nul i Dommens Stund, ——
Ak! ikke disse jeg bringer til Liv,
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
