Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fædrenelandske Kvad - Luurklang fra Dovrefjeld (1848, 49)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Hvemkan vel vække den iiskolde Steen?
Kunde jeg røre de slumrende Been,-« ·
Varme de Frosne, der end ligge stiv’,
Synge, saa Gjenklang der hørtes om Land,
Gjenlyd ongensvar fra Tusinders Bryst, ——
Da slog jeg Harpen med Saligheds Lyst,
Medens jeg gynged mod Evigheds Strand.
Sønner vg Dotre af Nordens Aand,
Alle, som ei»Eders Moder forskjodl
Runerjeg rister med skjælvende Haand,
Oldtidens Runer om Liv og om Død.
Hvor har vel Aanden en Nydelse sod
Som i Erindringens Bolgesalis
Odin med kostelig Suttungsmjod (31)
Dvæler jo gjerne i Sagas Hal. · .
Frem vil jeg mane for Nutidens Blik
Fortidens Storhed og Stræben og Feil;
Ræk mig da, Odin, en Lædskedrik,
Laan mig, o.Saga, dit Sandhedsspeil,
Aandespeilet med Falkesyn,
At jeg kan skue i Tidernes Gang
Mange nedblikkende Evighedslyn,
Mane dem frem i min varslende Sang.
Ja, skal jeg vække hiin Kjærlighedsgnist
Dybt i de kjølnede Hjærter i Nord,
Lægge dem maa jeg ved Norriges Bryst,
At de kan høre vor Moders Ord,
Føle, hvor varmt hendes Hjærte slaar
Stedse for dem, hun har fostret og født,
Skjont af utallige Hjærtesaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
