Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturpoesi - Naturens Vaande (1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
« Naturens Vaande.
Kjender du Naturens Smerte,
Skuer du, o Sjel, dens haarde Nød,
" Striden i dens fyge Hjærte
Mellem Liv og Død?
Neppe smiler den om Vaaren
I en deilig, broget Glimmerdragt,
Dæmper Klagesukket, stiller Taaren
Ved Skjærson«imers rige Blomsterpragt, —
Strax er atter Skabningen i Vaande:
Høstens Dodningkys forgivter den,
Og den visner, falmer, svinder hen
For den blege Vinters kolde Aande.
Hvilken Strøm af Ord kan tegne
Kreaturets Kvaler, — hvilken Sang?
Maanens røde Kinder blegne
De ei mangengang?
Solen selv hver Aften daaner,
Synker mat af Safirthronen (54) ned;
Og saaofte Firmamentet blaaner,
Rove Skyer snart den lyse Fred.
Hjærte, bæv ved Havets hule Stonnenl
Hør, Naturen hyler sønderknustl«
Skjælv ved Stormens tunge Aandepust,
Lynets Hvin og Tordnens skarpe Dennenl
Seer du Skabningen i Feengsel,
Horer du dens vilde Jammerskrig?
Skjærer Kreaturets Trængsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
