Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Dødens Engel (1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Paa snpsende Helhest med Stormskridt han gaar,
Og Navnet, han bærer, er Døden
Hans Aasyn er skummelt, ’ei pryder et Smiil
De graablege, indfaldne Kinder.
Hans Slagsvcerd er Leen, hans Scepter en Piil,
Og Ingen ham overvinder
Hans giotige Aande er gusten og kold,
J Øiet er svovelblaa Lue.
Forfærdelse hedder hans Herreskjold
Og Smerte hans dræbende Bue.»
Han kjender ei Skjønhed og straalende Pragt,
Skjont thronende Konge tilvisse
Kun Riitnsrost og Sne er hans festlige Dragt,
Og Jishjzelm han beer om sin Jsse
Hans Latter er rædsom og frygtelig vild,
Og stonnende, hule hans Sange,
Og hæsligt hans gjoglende Harpespil ——
En hvislende Klapperslange.
Hans Bolig er ode og fugtig og kold;
Der gives ei tudende Storme,
Men skræksom er Mørkets den rugende Trold,
Forraadnelse, Ækkelhed, Orme.
Gravvandringen er ham en Guldbryllnpsd«ands,
Og Graven hans Brudekammer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
