Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - 28–35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 0.
W
Ux
343
Holmhnrgt paa Saxifk. Kong Offa i Mereia anlagde
Aar 793 det ptcegtige St. Alvatio-Kloster der og gav det
overordenlige Rettigheder, og da St. Alhans var den første
Martvr i England, gav Pave Honorius Abveden der en
vis Forrang for alle de Andre. Under Henrik den Ottende
faldt det med de Øvrige, men thnaendene reddede Kirken
ved et Saminenskud af 400 Pund. Man seer endnu Ruiner af
det gamle Verulam, og Kirken er bygt af brittiske Muursteeu.
,,Uet)s legionum« antager Nogle for Leicester, Andre for
Carligle
I en Sang mod Augustins Avindsmand Ccelestius, som
Brilleren Pelagius og Catnpaneren Julian havde fyldt
med deres Forgift.
Giudi, en gammel By eller et Kloster paa Øen Jnshkeith
eller Insheolme, der vist var trygt af Troe, siden der ikke
findes mindste Spor deraf.
Frith of Forth og Clhde.
Avereorn hedder nu en Landsby paa Shdbredden af Frith
of Fokth ved Floden Carrono Udlob. Aberearron-Cy, Øen
i Cakronet Munding
Pean - fahel, svahel eller wahel) betyder nok Voldens Be-
gyndelse waii—heaej·
,,(Ffter Navnet ingen Britte«, siger Grundtvig i sin Haand-
vog i Middelalderens Historie, Side 206.
Her kan J selv see, siger Tydskerne» vi har Ret til Jer-,
I horer med til Germanien, idetmindste lige op til Stagen
Og hertil svarer vi: Aah ja, det kunde endda gaae at bore
med til hvad Romerne kaldte Germanien, uden at kjende
Noget enten til hvad I nu kalder »daes gtofze Vaterland«,
Tydskland, eller til hvad vi falder vort lille Fædreland
Danmark; og vi har heller ikke det Mindste imod at regnes
med til »Ger1nanien«, naar I først vil gjøre os den Tjeneste
blandt Jer selv indbyrdes at vise os, hvori den ægte »Brod-
erlighed« som Navnet Gerniauien’) tyder paa, bestaaer,
og saa vise lidt af den mod os; for hidindtil har I rigt-
ignok, om der ellers er noget naturligt Broderskab imellem
os, som vi ikke vil nægte, meest opfort Jer imod os, som
Esau mod Jakob. Men gjør I ikke det, saa kan det gjerne
være, at vi gjør Gjengjaeld og beviser historisk, paa Grund
af Navnet, efter Ieres eget Exempel, at Germanten
er Broderrigerne i Norden, og hører J til Germanien, —
saa kunde vi af den Grund gjerne gjore Fordring paa Jer Alle-
t Gekmscmus bet·.)dek b r o d e k l i g.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
