Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1072
aldrig kjende en, som heder Per, og som er krigs
fange her?« og dette maatte da presten pligt
skyldig oversætte. De reiste da sammen ombord
paa prisonskibene, hvor Rossing var kjendt før;
thi han havde været der flere gange for at trøste
fangerne og uddele penge mellem dem, som var
indløbne fra Danmark og Norge eller fra vel
gjørende engelskmænd. Der havde en tid været
nedlagt forbud mod dette, men Wilberforce havde
atter faaet forbudet hævet. En anbefaling fra ham
til skibenes kapteiner gjorde, at de mødte høflighed,
skjønt med lidt knur. Ingeborg gik fra skib til
skib og saa paa de gule, skindmagre, lidende folk,
som laa her sammenstuvede under dæk i den for
færdeligste urenlighed uden at faa tilstrækkelig
mad og uden at faa komme paa dæk mere end
nogle faa timer om dagenl49); men hun fandt ikke
Per. Hun gryssede ved tanken om, at saaledes
havde han det ogsaa, der hvor han var. Og alle
disse var fredelige matroser og bønder, som intet
ondt havde gjort. Ingeborg var halvt paa graaden;
thi nu var der bare et skib igjen. Med bankende
hjerte steg hun ombord der ; det var just paa den
tid, mandskabet var oppe og skulde trække frisk
luft. Hendes skarpe øie fløi fra mand til mand,
— der — var det ikke en blaa vadmelstrøie og en
toplue? — »Per!« raabte hun, saa det skingrede
— skikkelsen vendte sig om, og i samme stund
laa Ingeborg om halsen hans og græd, saa det
ingen ende vilde tåge. »Jeg maatte ogsaa vende
mig om og tørre øinene«, skriver presten Rossing.
»Saa var det, som hun skammede sig over saa
rent at have glemt al bygdeskik, satte sig ned paa
dækket og talte med ham. Hun havde kjøbt med
sig noget god mad i et tørklæde, og det gav hun
nu Per. Opsynsmanden kom og vilde jage hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
