Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1073
bort med nogle barske ord, men jeg lagde mig
imellem, og ordren fra Wilberforce gjorde under
værker«, skriver presten. Da hun skiltes fra ham,
var det med et saa lysende ansigt, at man kunde
se sig glad i det, og Per stod og krystede hæn
derne om rælingen og saa efter hende, saa langt
øiet kunde naa, og nikkede, hver gang hun
vendte sig.
En vakker formiddag stod Grunnar og Inge
borg ventende udenfor prinsregentens palæ, Carl
tonhouse. Hun holdt et brev fra Wilberforce i
haanden. De havde faaet ordre, helst at vente,
til prinsregenten kjørte ud, og da levere det til
ham i vognen, ellers kunde brevet let blive lagt
til side uaabnet. De havde staaet der længe som
en skive for hofmændenes og pagernes suklerier
og latter; men lod sig ikke anfægte. Vognen med
de 4 vælige heste for stod alt, ikke foran døren,
men foran det ene store vindu. Med et blev dette
slaaet op, et bræt blev lagt ud, og en vældig kjød
masse gled nedad det lige i vognen 150). Det var
prinsregenten. Han pustede og stønnede af an
strængelse og saa sig om med det røde, oppustede
ansigt. Ingeborg traadte modig frem. »Er du
kongen?« spurgte hun troskyldig paa norsk.
—• »The king — the king«, sekunderede Gun
nar bag hende.
»Hvad er dette for en besynderlig fugl ?«
sagde prinsregenten til de omkringstaaende hof
mænd, idet han pegte paa Ingeborgs sogneskaut,
der var formet bag som to store vinger.
Alle lo og forsikrede, at hun var dumpet ned
fra himlen.
»Jeg er konen til han Per*, svarede Ingeborg
og rakte frem brevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
