Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
fortælle os om Kvinden, hvad du ved, og skønt du er
Digter, skal du for denne Gang tale Sandhed.«
»Nej,« sagde Antimachos — »jeg vil først tale, naar I
andre har talt — dog skal vor Gæst Charmides tale sidst.
Xenophon har nu Ordet.«
»Godt,« sagde Xenophon, »det skal ikke tage lang Tid.
Jeg kender kun een Kvinde, og det er min Moder. Havde
hun ikke selv sagt mig, at jeg var kommen til Verden paa
vanlig Vis, vilde jeg have troet, jeg var vokset ud af
hendes Side. Thi hun var mere Mand end Kvinde. Hun er
den eneste Kvinde, jeg har holdt af, og vi har begge —
Gud forlade os vor slemme Synd — ofte enedes om dette,
at Herren, da han i sin Visdom skabte Kvinden af
Mandens Ribben, burde have gjort hende til Mandens Søn.
Han har siden angret, at han ikke gjorde det, og skabt
visse Dyrearter, der formerer sig saaledes ved Udskillelse.
Staar de end i mange Henseender lavt, saa staar de dog
i dette højt over Mennesket, der forat udføre det for
Slægten vigtigste Arbejde skal være selvanden, ihvorvel man
til anden Færd agter den højst, der ved egen Kraft og aléne
kan øve sin Gerning.
Dette siger jeg og ikke et Ord mere om Kvinden.«
Hvorpaa Xenophon drak akkurat det dobbelte af det,
de andre fandt fornødent for dermed at nedskylle sine
Ord.
Antimachos rømmede sig og talte, som om han slet
ikke havde hørt det foregaaende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
