Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
dog syntes Bent, hnn var baade klog og god. At hun var
uden Synd, det vidste han. Det lærtehendes klare, leende
Øjne ham. Og Bent saa rigtig, Clara var uden Synd; den
eneste Mulighed for Synd — og det endda kun hvis Bent
havde Ret og ikke Jørgen — var han selv. Det saa han
ikke,fordi han var etMandfolk, og Clara dulgte det, fordi
hun var et Kvindfolk.
En Gang da Bent Bille var haardt i Nød, haardere end
nogensinde paa Livets fristelsesfyldte Vej — en Nat paa
Slottet Crecqui — munter Ihukommelse — havde hans
Helgene begge eller en af dem gjort et Mesterstykke. Men
det var i Frankrig i hans allerkristeligste Majestæt Kong
Frans’ katholske Riger og Lande. I København havde
Kætteriet, som Gaarsdagen saa tydelig udviste, grebet
saa skammeligtom sig, at selv en nordisk Helgen som St.
Bent kunde have Nød med at klare sig. For slet ikke at
tale om den franske St. Nytouche.
Bent havde kun sig selv atstolepaa. Og det vilde under
almindelige Forhold have været nok. Men i
Rosengaarden havde Fanden en Filial, og det gjorde Bents Sager
betænkelige.
Saa lumpent drev Fanden sit Spil med Kanniken Bent
Bille, at han blev skilt fra de andre, og da Solen gik ned,
stod han alene ved et Gærde med Clara Ambrosiusdatter.
Hvad talte de om? Hvad talte Kritias om med Emilie?
Hvor kan det glæde Efterverdenen at erfare de Ord, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
