Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Tiggerern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siden han nu vil dø? Der var mere Ære ved det,
om han vilde anvende sine Gaver og blive til nogen
Nytte paa Guds grønne Jord, kan jeg fortælle ham.
Hvorfor kom han ikke straks til mig, saa skulde jeg
nok have faaet Skik paa Tingene for ham. Ja, nu
venter han sig vel megen Ære af at blive svøbt og
lagt paa Høvlspaaner og blive kaldt et dejligt Lig.“
Tiggeren sad rolig, halvt smilende, medens hun
buldrede løs med sine vrede Ord. Ingen Fare,
jublede han, ingen Fare! De evige Skove vente,
og hun har ingen Magt til at vende din Sjæl derfra.
Men Majorinden tav og gik et Par Gange op
og ned ad Gulvet; saa tog hun Plads ved Arnen,
satte Fødderne op paa Ildstedet og støttede Albuerne
paa Knæene.
„For tusind Djævle,“ sagde hun og lo ved sig
selv. „Hvad jeg der siger, er saa sandt, at jeg
knap selv har mærket det. Tror han ikke, at de
fleste i denne Verden er døde eller halvdøde? Tror
han, jeg lever? Aa nej! Aa nej! —
Ja, se han kun paa mig. Jeg er Majorinden
paa Ekeby, og jeg er vel den mægtigste Frue i hele
Vermland, skulde jeg mene. Vinker jeg med en
Finger, saa springer Landshøvdingen, og vinker jeg
med to, saa springer Biskoppen, og vinker jeg med
tre, saa danser baade Domkapitel og Raadmænd og
alle Brugspatroner i hele Vermland Polskdans paa
Karlstad Torv. For tusind Djævle, jeg siger ham,
Præst, at jeg ikke er andet end et paaklædt Lig.
Vorherre ved bedst, hvor lidt Liv der er i mig.“
Tiggeren bøjede sig frem og lyttede med alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
