Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skumme hvid og vælte Baade, men den kan ogsaa
ligge i drømmende Ro og afspejle Himlen.
Men Søen vil endnu længere ud i Verden,
skønt Bjergene bliver stejlere og Pladsen trangere,
jo længere ned den kommer, saa den tilsidst maa
krybe frem som et smalt Sund mellem sandede
Bredder. Derefter breder den sig ud for tredje
Gang, men ikke med den samme Skønhed og Vælde.
Bredderne blive flade og ensformige, mildere
Vinde blæse, og Søen lægger sig tidlig til
Vinterhvile. Den er endnu smuk, men har mistet sin
Ungdoms Vildhed og sin Manddoms Kraft — den
er en Sø som alle andre. Med to Arme famler den
sig frem til Venern, og naar den har fundet den,
styrter den sig i Alderdomssvaghed ned ad stejle
Skrænter, og med denne sidste Stordaad gaar den til
Hvile.
Sletten er lige saa lang som Søen, men den
har ondt ved at slippe frem for Søer og Bjerge,
lige fra Kløften ved Søens nordlige Endepunkt
og til den lægger sig magelig til Ro ved Venerns
Bredder. Se — naturligvis vilde Sletten helst følge
med langs Søen fra den ene Ende til den anden;
men den kan ikke faa Lov for Bjergene. Bjergene
er vældige Kampestensmure, dækkede af Skov, fulde
af Kløfter, vanskelige at færdes i, rige paa Mos og
Lav og i disse gamle Tider Hjemsted for Masser af
Vildt. Ofte træffer man paa en Mose med
Hængedynd eller et Kær med sort Vand oppe paa de
langstrakte Aase, og hist og her finder man en
Kulsvierplads, eller et „Rød“, hvor der er hugget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
