Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brænde, eller et Stykke Svedjeland, og det vidner
om, at Bjergene ogsaa kan taale Arbejdet; men
sædvanlig ligge de i sorgløs Ro og nøjes med at lade
Lys og Skygge lege deres evige Leg paa
Skraaningerne.
Med disse Bjerge ligger Sletten — der er from
og frugtbar og elsker Arbejdet — i en evig Krig.
„Kan I ikke nøjes med at bygge Mure om
mig,“ siger Sletten til Bjergene; „det er Sikkerhed
nok for mig.“
Men Bjergene lytte ikke til den Tale. De
sende lange Rækker Høje og skaldede Højsletter
helt ned til Søen. De bygge prægtige Udsigtstaarne
paa hver en Odde og vige saa sjælden bort fra
Søens Bred, at Sletten kun paa ganske enkelte
Steder kan rulle sig i Breddens bløde Sand. Men
det nytter den ikke at klage.
„Vær du glad, vi staar her,“ sige Bjergene.
„Husk paa Tiden før Jul, da de iskolde Taager
rulle over Löfven den ene Dag efter den anden.
Vi gør god Tjeneste, hvor vi staar.“
Sletten klager over, at den har for lidt Plads
og for daarlig Udsigt.
„Din Tosse!“ svare Bjergene. „Du skulde
bare føle, hvor det blæser her nede ved Søen. Der
behøves i det allermindste en Kampestensryg og en
Pels af Gran for at holde det ud. Og for Resten
kan du være glad ved at have os at se paa.“
Det er netop det, Sletten er. Den kender
godt hver en underlig Skiften af Lys og Skygge,
der farer over Bjergene. Den har set dem i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
