Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julemiddagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faamælt Mand er han, gaar helst sine egne Veje og
lader Verden skøtte sig selv. Det er Major Samzelius.
Han rejser sig op, da han hører Kaptajn
Kristians sidste Ord, og Majorinden rejser sig, og
alle de halvhundrede Gæster. Kvinderne græde af
Angst for det, der vil komme, Mændene staa
forsagte, og ved Majorindens Fødder ligger Kaptajn
Kristian og kysser Sømmen af hendes Klædning,
mens Gulvet vædes af hans Taarer.
Majorens brede, haarbevoxede Hænder knytte
sig langsomt, han løfter Armen.
Men hun taler først. Der er en dump Tone i
hendes Stemme, som ikke er hendes sædvanlige.
„Du stjal mig!“ udbryder hun. „Du kom som
en Røver og tog mig. De tvang mig derhjemme
med Hug og med Slag, med Sult og onde Ord, til
at blive Din Hustru. Jeg har handlet mod dig, som
du har fortjent.“
Majorens brede Næve har knyttet sig.
Majorinden trækker sig et Skridt tilbage. Saa taler
hun igen.
„En levende Aal vrider sig under Kniven; en
tvungen Hustru tager sig en Elsker. Vil du slaa
mig for det, som skete for tyve Aar siden? Hvorfor
slog du ikke den Gang? Husker Du ikke, at han
boede paa Ekeby, vi paa Sjø? Husker du ikke,
hvordan han hjalp os i vor Armod? Vi kørte i
hans Vogne, vi drak hans Vin. Skjulte vi noget
for dig? Var ikke hans Tjenere dine Tjenere?
Fyldte hans Guld ikke dine Lommer? Tog du ikke
mod de syv Brug? Da tav du og tog imod alt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
