Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gösta Berling, Poeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de ham: „Hvordan lever I paa Ekeby, hvordan
lever I i det forjættede Land?“
„Det flyder med Mælk og Honning,“ svarede
han saa. „Vi tømmer Bjergene for Jern og fylder
vore Kældere med Vin. Agrene bærer Guld; dermed
forgylder vi Livets Elendighed, og vore Skove hugger
vi om for at bygge Keglebaner og Lysthuse.“
Men Fruen sukkede og smilte ad Svaret, og
fra hendes Læber lød et eneste Ord: „Poet!“
„Mange Synder har jeg paa Samvittigheden,“
svarede Gösta, „men aldrig har jeg skrevet en
Linie Poesi!“
„Du er alligevel Poet, Gösta, det Øgenavn
kommer Du til at trækkes med. Du har oplevet
flere Digte, end vore Digtere har skrevet.“
Senere talte Fruen, mild som en Moder, med
ham om hans forspildte Liv. „Jeg oplever nok at
se dig blive en Mand,“ sagde hun. Og han syntes,
det var sødt at blive drevet fremad af denne milde
Kvinde, som var en saa trofast Ven, og hvis stærke,
sværmeriske Hjærte brændte af Kærlighed til store
Bedrifter.
Men da de havde endt det muntre Maaltid og
spist Peberrodskød og Kaal og Vafler og drukket
Juleøl, og Gösta havde faaet dem til baade at le
og græde ved at fortælle om Majoren og Fruen og
Brobypræsten, hørtes der Bjælder i Gaarden, og
strax efter traadte den onde Sintram ind til dem.
Han straalede af Fornøjelse lige fra det skaldede
Hoved ned til de lange, brede Fødder. Han svingede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
