Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gösta Berling, Poeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med sine lange Arme og skar Ansigter; det var let
at se, at han bragte daarligt Nyt.
„Har I hørt,“ spurgte den Onde, „har I hørt,
at der i Dag er lyst første Gang for Anna Stjärnhök
og den rige Dahlberg i Svartsjö Kirke? Hun maa
have glemt, at hun var forlovet med Ferdinand.“
De havde ikke hørt et Ord om det. De blev
forbavsede og bedrøvede.
De tænkte sig allerede Hjemmet plyndret for at
betale Gælden til den onde Mand, deres elskede
Heste solgte og ligesaa de slidte Møbler, som var
en Arv fra Fruens Hjem. De saa Enden paa det
muntre Liv med Fester og Farten fra Bal til Bal.
Bjørneskinken vilde atter komme paa Bordet, og de
unge maatte ud at tjene hos fremmede. Fruen
klappede sin Søn og lod ham føle Trøsten af en
aldrig svigtende Kærlighed.
Dog — der sad Gösta Berling midt iblandt
dem, og den uovervindelige tumlede tusind Planer i
sit Hoved.
„Hør,“ raabte han, „endnu er det ikke Tid at
tænke paa Klager. Det er Præstekonen nede i
Svartsjö, som har bragt dette i Stand. Hun har
faaet Bugt med Anna nu, da hun bor hos hende i
Præstegaarden. Hende er det, som har faaet hende
til at forlade Ferdinand og tage gamle Dahlberg,
men endnu er de ikke viede og skal ikke heller
blive det. Nu kører jeg til Borg, og der træffer jeg
Anna. Jeg skal tale med hende, jeg skal snappe
hende bort fra Præstens, fra Fæstemanden. Jeg skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
