Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gösta Berling, Poeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tage hende med mig hertil i Nat; saa skal gamle
Dahlberg ikke mere faa Glæde af hende.“
Saadan blev det. Gösta kørte alene til Borg
uden at blive Kusk for nogen af de glade Frøkner;
men med varme Ønsker fulgte de tilbageblivende
ham paa Turen. Og Sintram, som jublede over, at
gamle Dahlberg skulde blive narret, besluttede at
blive paa Berga for at se Gösta vende tilbage med
den troløse. I et Anfald af Velvilje svøbte han
endogsaa sit grønne Rejseshawl om ham, — en Gave
fra Jomfru Ulrika selv.
Men Fruen kom ud paa Trappen med tre smaa
Bøger, indbundne i rødt, i Haanden.
„Tag dem,“ sagde hun til Gösta, som allerede
sad i Slæden, „tag dem og behold dem, hvis du
har Uheld med dig. Det er Corinne, Madame Staëls
Corinne; jeg vil ikke have, at den skal gaa til
Auktion.“
„Jeg har aldrig Uheld med mig.“
„Ak, Gösta, Gösta,“ sagde hun og foer med
Haanden hen over hans blottede Hoved, „stærkest
og svagest blandt Mennesker! Hvor længe vil du
huske paa, at nogle arme Menneskers Lykke ligger
i din Haand!“
Atter fløj Gösta henad Landevejen, trukken af
den sorte Don Juan, fulgt af den hvide Tankred,
og Æventyrets Jubel fyldte hans Sjæl. Han følte
sig som en ung Erobrer; Aanden var over ham. Hans
Vej førte ham til Præstegaarden i Svartsjø. Han
svingede ind der og spurgte, om han ikke maatte
køre til Bal for Anna Stjärnhök. Og det maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
