Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gösta Berling, Poeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Nej, de gamle, de løber bare efter blaa Øjne
og røde Kinder, og nogle gode Narre er de, at de
gør det.“
„Aa, Gösta, at du ikke skammer dig.“
„Men husk nu paa, at du ikke leger med de
unge Mænd længer. Det er forbi med Dans og Leg.
Din Plads er i Sofahjørnet — eller kanske du agter
at spille Rambus med gamle Dahlberg?“
Saa sad de tavse, lige til de kørte opad de
bratte Bakker ved Borg.
„Tak for god Befordring! Det skal vare længe,
inden jeg igen kører med Gösta Berling.“
„Tak for Løftet! Mangen en ved jeg, som har
angret den Dag, han kørte med dig til Gilde.“
Lidet blid traadte Egnens trodsige Skønhed ind
i Dansesalen og saa ud over de forsamlede Gæster.
Først af alle saa hun den lille, skaldede
Dahlberg ved Siden af den høje, slanke, lyslokkede
Gösta Berling. Hun havde Lyst til at jage dem ud
af Stuen begge to. Hendes Fæstemand kom for at
byde hende op til Dans, men hun modtog ham med
haanlig Forundring.
„Vil du danse? Naar plejer du det?“
Og de unge Piger kom for at lykønske hende.
„Skab Jer ikke, Pigebørn. I tror vel ikke, at
nogen bliver forelsket i gamle Dahlberg? Men han
er rig, og jeg er rig; derfor passer det godt
sammen.“
De gamle Fruer gik hen til hende, trykkede
hendes hvide Haand og talte om Livets største
Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
