Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gösta Berling, Poeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det blev en berusende Færd i Natten. De lød
Kærlighedens Bud og lod Don Juan bortføre sig.
Det var, som om Sneens Knitren under Mederne var
de svegnes Klager. Hvad brød de sig derom? Hun
hang om hans Hals, og han bøjede sig frem og
hviskede i hendes Øre:
„Kan nogen Salighed lignes i Liflighed med
stjaalen Glæde?“
Lysning — hvad betød det? De havde
Kærlighed. Og Menneskers Vrede? Gösta Berling troede
paa Skæbnen. Skæbnen havde betvunget dem; mod
Skæbnen kan ingen stride. Havde Stjernerne været
Bryllupslysene, der var tændt til hendes Bryllup,
havde Don Juans Bjælder været Kirkeklokkerne, som
kaldte Folk sammen for at se hendes Bryllup med
gamle Dahlberg, saa havde hun dog maattet flygte
med Gösta Berling. Saa mægtig er Skæbnen.
De var lykkelig og vel komne forbi Præstegaarden
og Munkerud. De havde tre Fjerdingvej til Berga
og derefter tre Fjerdingvej til Ekeby. Vejen gik langs
med Skovkanten, til højre for dem laa mørke Bjerge,
til venstre en lang, hvid Dal.
Da kom Tankred styrtende. Den løb, saa det
saa ud, som om den laa langs ad Jorden. Hylende
af Rædsel sprang den op i Slæden og krøb sammen
ved Annas Fødder.
Det gav et Ryk i Don Juan, og den satte afsted
i Firspring.
„Ulve!“ sagde Gösta Berling.
De saa en lang, graa Streg bevæge sig frem
langs Gærdet. Der var mindst en halv Snes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
