Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gösta Berling, Poeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da saa de Berga Gaard i Skovbrynet. Der
brændte Lys i Vinduerne. Gösta vidste nok, for
hvis Skyld
Dog, nu flygtede Ulvene, bange for Menneskers
Nærhed, og Gösta kørte forbi Berga. Han kom
alligevel ikke længere end til det Sted, hvor Vejen
paa ny gaar ind i Skoven; der saa han en mørk
Gruppe foran sig — Ulvene ventede paa ham.
„Lad os vende tilbage til Præstegaarden og
sige, at vi har gjort en Lysttur i Stjerneskin. Dette
gaar ikke.“
De vendte, men i næste Øjeblik var Slæden
omringet af Ulve. Graa Skikkelser gled forbi dem; de
hvide Tænder skinnede i de vidtaabne Gab, og de
glødende Øjne lyste. De tudede af Sult og
Blodtørst. De skinnende Tænder var rede til at hugge
ind i blødt Menneskekød. Ulvene sprang op paa
Don Juan og hængte sig fast i Seletøjet. Anna
sad og tænkte paa, om de vilde æde dem op, helt
og holdent, eller om der vilde blive noget tilbage,
og om Folk næste Morgen vilde finde søndergnavede
Lemmer i den nedtrampede, blodige Sne.
„Nu gælder det vort Liv,“ sagde hun, bøjede
sig ned og greb Tankred i Nakken.
„Lad være, det nytter intet! Det er ikke for
Hundens Skyld, Ulvene er ude i Nat.“
Dermed kørte Gösta ind paa Berga Gaard, men
Ulvene forfulgte ham lige hen til Trappen. Han
maatte værge sig mod dem med Pisken.
„Anna,“ sagde han, da de holdt ved Trappen.
„Gud vilde det ikke. Hold nu gode Miner, hvis du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
