Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da en Mand trykkede hende til sit Bryst, og varme
Taarer faldt fra hans Øjne ned paa hender Ansigt.
* *
*
Paa Ekeby var alle Lys slukkede og alle Gæster
borte. Kavallererne stod alene tilbage oppe i
Kavallerfløjen omkring den sidste halvtømte Bolle.
Da slog Gösta paa Bollen og holdt en Tale
for eder, I svundne Tiders Kvinder. At tale om
eder, sagde han, var som at tale om Himmerige,
idel Skønhed var I, idel Lys. Evig unge, evig
skønne var I, og milde som en Moders Øjne, naar
hun ser paa sit Barn. Bløde som Egernunger hang
I om Mandens Hals. Aldrig hørte man eders
Stemme skælve af Vrede, aldrig fik eders Pande
Rynker, eders bløde Haand blev aldrig ru og haard.
Blide Helgener, smykkede Billeder i Hjemmets
Tempel var I. Mændene laa for eders Fod, ofrende
eder Røgelse og Bønner. Ved eder udførte
Kærligheden sine Undere, om eders Pande fæstede
Poesien den guldstraalende Glorie.
Og Kavallererne sprang op, fortumlede af Vin,
fortumlede af hans Ord, med Blodet brusende i
Festglæde. Den gamle Farbroder Eberhard og den
dovne Fætter Kristoffer holdt sig ikke tilbage fra
Spøgen. I flyvende Fart spændte Kavallererne Heste
for Bredslæde og Spidsslæde og ilede ud i den
kolde Nat for at yde endnu en Hyldest til dem,
som aldrig kan hyldes nok, for at synge en
Serenade til hver en af dem, som havde de røde Kinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0118.html
