Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og de klare Øjne, der nylig straalede i Ekebys
store Sale.
Men Kavallererne naaede ikke langt paa dette
Tog; thi allerede da de kom til Bjørne, fandt de
den skønne Marianne liggende i Snedriven lige ved
Porten til hendes Hjem.
De gøs og harmedes ved at se hende der. Det
var som at finde et tilbedt Helgenbillede liggende
lemlæstet og plyndret udenfor Kirkeporten, det var,
som om en Misdæder havde knækket Stangen og
sprængt Strengene paa en Stradivarius.
Gösta truede med sin knyttede Haand ad det
mørke Hus. „I Hadets Børn,“ raabte han, „I
Haglbyger, I Nordenvinde, I Ødelæggere af Guds
Paradis!“
Beerencreutz tændte sin Hornlygte og lyste ned
over det blaablege Ansigt. Da saa Kavallererne
Mariannes sønderflængede Hænder og Taarerne, som
var frosne til Is i hendes Øjenhaar, og de jamrede
som Kvinder; thi hun var dog ikke blot et
Helgenbillede og en Strengeleg, men en skøn Kvinde, som
havde været til Glæde for gamle Hjerter.
Gösta Berling kastede sig ned paa Knæ ved
Siden af hende.
„Her ligger hun nu, min Brud,“ sagde han.
„Hun gav mig Brudekysset for et Par Timer siden,
og hendes Fader har lovet mig sin Velsignelse. Hun
ligger og venter, at jeg skal komme og dele hendes
hvide Seng.“
Og Gösta løftede den livløse op paa sine
stærke Arme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>