Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at tænke paa, hvad dette dog var for en dejlig
Medisterpølse. Ja, han vilde sandelig sørge for, at
Jomfru Fabers Øjne ikke behøvede at græde mere.
Han har imidlertid holdt Øjnene fæstede paa
den store Nøgle med den krusede Kam, der hænger
paa en Krog ved Døren, og aldrig saa snart har den
lille Faber, der har maattet gøre Majoren Besked ved
Gammelølskruset, lagt Hovedet paa Bordet og
begyndt at snorke, før Major Fuchs faar fat i Nøglen,
tager Kasketten paa og skynder sig afsted.
Et Minut senere famler han sig op ad
Taarntrapperne ved Skinnet af sin lille Hornlygte og
kommer saa endelig op til Klokkerummet, hvor
Klokkerne spærre deres vældige Gab op over ham. Der
oppe skraber han først med en Fil lidt Klokkemalm
af og skal netop til at tage Kugleform og Fyrtønde
frem af Jagttasken, da han mærker, at han savner
det allervigtigste: han har intet Sølv faaet med sig.
Skal der være nogen Kraft i Kuglen, maa den jo
støbes der i Taarnet. Alting er i Orden: det er
Torsdagaften og Nymaane, og ingen har en Anelse
om, at han er der, og nu kan han ingenting gøre.
I Nattens Stilhed bander hen en Ed med saadan
Fynd og Klem, at det runger i Klokkerne.
Straks efter hører han en svag Støj nede fra
Kirken og synes, han mærker Trin paa Trappen.
Ja, saa sandelig kommer der tunge Trin op ad
Trappen!
Major Fuchs, som staar der oppe og bander,
saa Klokkerne give Genlyd, bliver lidt betænkelig
ved dette. Han kan ikke lade være at tænke paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
