Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvem det er, der kommer for at hjælpe ham at
støbe Kuglen. Trinene komme nærmere og nærmere.
Den kommende vil nok helt op til Klokkerummet.
Majoren lister sig til Side helt ind mellem
Bjælker og Sparrer og slukker Hornlygten. Bange
er han just ikke, men hele Historien vilde jo være
spoleret, hvis nogen fik ham at se der oppe. Ikke
saa snart har han skjult sig, før den ny ankomne
stikker Hovedet op ad Trappehullet.
Majoren kender ham straks, det er den gerrige
Brobypræst. Han, der er næsten gal af
Gerrighed, plejer at gemme sine Skatte paa de
underligste Steder. Han kommer nu med en Pakke
Sedler, som han vil gemme i Taarnet. Da han ikke
ved, at nogen ser ham, løfter han en Planke i
Gulvet op, lægger Pengene ned og begiver sig
derpaa bort igen.
Men Majoren er ikke sen, han løfter den
samme Planke op. Nej, hvilken Masse Penge! Den
ene Seddelpakke ved Siden af den anden og
imellem dem brune Læderposer fulde af Sølvpenge.
Majoren tager akkurat saa meget Sølv, som der
behøves til en Kugle; det øvrige lader han ligge.
Da han kommer ned til Jorden igen, har han
Sølvkuglen i Bøssen. Han gaar og tænker paa, om
Lykken skulde have tiltænkt ham flere gode Ting i
denne Nat; i Torsdagsnætterne kan der jo ske de
underligste Ting. For det første gør han en
Vending op ad Organistboligen til. Hvad om den
Pokkers Bjørn vidste, at Fabers Køer staar i et usselt
Skur, saa godt som under aaben Himmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
