Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ja sandelig! ser han ikke noget stort, sort noget
komme over Marken hen imod Bræddeskuret? Det
maa være Bjørnen.
Han lægger Bøssen til Kinden og skal lige til
at skyde, men saa betænker han sig.
Jomfru Fabers forgrædte Øjne vise sig for ham
i Mørket; han tænker paa, at han vil hjælpe hende
og Klokkeren, men det koster ham nogen
Overvindelse ikke selv at skulle dræbe den store
Gurlitabjørn. Han sagde selv bag efter, at intet i Verden
havde kostet ham saa megen Overvindelse, men da
den lille Jomfru var saadan en pæn og fin lille en,
saa maatte det gøres.
Han gaar hen til Klokkergaarden, vækker
Klokkeren, trækker ham ud halv paaklædt og halv nøgen
og siger, at han skal skyde paa Bjørnen, der lister
om uden for Fabers Bræddeskur.
„Skyder du den Bjørn, saa giver han dig
nok sin Søster,“ siger han, „for da bliver du paa
en Gang en respekteret Mand. Det er ingen
almindelig Bjørn, er det, og de bedste Mænd i Landet
vilde sætte en Ære i at have nedlagt den.“
Og han stikker ham sin egen Bøsse i Haanden,
ladet med en Kugle af Sølv og Klokkemalm, støbt
i et Kirketaarn en Torsdagaften ved Nymaane, men
han ikke kan lade være at dirre af Misundelse over,
at en anden end han selv skal nedlægge Skovens
Konge, den gamle Bjørn i Gurlitafjeldet.
Klokkeren sigter — ja Gud hjælpe os, han
sigter, som om han vilde skylde den store Bjørn,
der ellers hedder Karlsvognen, som højt oppe paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
