Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Himlen gaar i Kreds om Polarstjernen, og ikke en
Bjørn, der spadserer om paa Broby Marker; og
Skuddet gaar af med et Knald, der kan høres lige
op til Gurlita Klint.
Men hvordan han saa sigter: Bjørnen falder.
Saadan er det, naar man skyder med Sølvkugle.
Man træffer Bjørnen i Hjertet, selv om man har
sigtet paa Karlsvognen.
Folk kommer straks styrtende ud af alle Gaarde
og Huse og spørger, hvad der er paa Færde, thi
aldrig har et Skud skraldet værre og vækket flere
sovende Egern end dette; og Klokkeren bliver højlig
rost, thi Bjørnen har været en rigtig Landeplage.
Den lille Faber kommer ogsaa ud, men nu
bliver Major Fuchs slemt narret. Der staar
Klokkeren æret og hædret, og oven i Købet har han
frelst Fabers Køer, men den lille Organist er
hverken rørt eller eller taknemmelig. Han aabner ikke
sin Favn for ham og hilser ham ikke som Helt og
Svoger.
Majoren rynker sine Øjenbryn og stamper i
Jorden af Harme over en saadan Skammelighed.
Han vil tale og forklare den gerrige, snæverhjertede
lille Karl, hvilken Heltegerning det er, men da
begynder han at stamme, saa han ikke kan faa et
Ord frem. Og han bliver mere og mere harmfuld
ved Tanken om, at han til ingen Nytte har givet
Afkald paa den Ære at fælde den store Bjørn. Det
er ham ikke muligt at begribe, at den, der har
udført en saadan Bedrift, ikke skulde være værdig at
vinde den stolteste Brud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
