Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da op med Øjnene vaade af Taarer og med en
Klage paa Læberne.
Den gamle har skæmmet sig sørgeligt; Haaret
ser saa tyndt ud, og løse Tjavser stritter ud af
den tynde Fletning. Ansigtet er skarpt og
indsunket, Klæderne uordentlige og forrevne. Men med
alt det har hun dog saa meget tilbage af den
fornemme Dame, af Herskerinden, at hun ikke blot
indgyder Medlidenhed men ogsaa Ærbødighed.
Men hvad Grevinden sidst glemte, var Øjnene,
indsunkne, indadvendte, endnu ikke berøvede
Forstandens Lys, men næsten lige ved at slukkes,
og med en Gnist af Vildhed lurende i Dybet, saa
man maatte ræddes og frygte for i næste Øjeblik
at have den gamle over sig, med Tænderne rede til
at bide, Neglerne til at kradse.
De har staaet der en god Stund, da
Majorinden pludselig standser foran den unge Kvinde og
ser paa hende med et strengt Blik. Grevinden
viger et Skridt tilbage og griber Fru Scharlings Arm.
Majorindens Træk faar paa een Gang Liv og
Udtryk, hendes Øjne ser atter ud i Verden med
fuld Klarhed.
„Aa nej, aa nej,“ siger hun og smiler, „saa
slemt er det endnu ikke, min kære unge Dame.“
Hun byder dem til Sæde og sætter sig selv.
Hun faar en Air af gammeldags Fornemhed, velkendt
fra de store Fester paa Ekeby og Kongeballerne i
Landshøvdingspalæet i Karlstad. De glemmer
Pjalterne og Fængslet og ser kun den stolteste og rigeste
Frue i Vermland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
