Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Min kære Grevinde,“ siger hun, „hvad bringer
Dem til at gaa fra Ballet for at opsøge en ensom
gammel Kone som mig? De er altfor god.“
Grevinde Elisabet kan ikke svare; hendes
Stemme er kvalt af Bevægelse. Fru Scharling svarer
i hendes Sted, at hun ikke kunde danse, fordi hun
tænkte paa Majorinden.
„Kære Fru Scharling,“ svarer Majorinden, „er
det nu kommet saa vidt med mig, at jeg forstyrrer
de unge i deres Glæde? Græd ikke over mig, min
kære unge Grevende,“ vedblev hun. „Jeg er en
gammel ond Kvinde, som fortjener sin Skæbne. De
holder det jo ikke for rigtigt at slaa sin Moder?“
„Nej, men ...“
Majorinden afbryder hende og stryger det lyse
krusede Haar fra hendes Pande. „Barn, Barn,“
siger hun, „hvor kunde De gaa hen og gifte Dem
med den dumme Henrik Dohna?“
„Men jeg elsker ham.“
„Jeg ser det hele, jeg ser det hele,“ siger
Majorinden. „Et godt Barn og ikke andet, græder
med de bedrøvede og ler med de glade. Og nødt
til at sige „Ja“ til den første, der siger: „Jeg elsker
dig.“ Ja vist, ja. — Gaa De nu ind og dans, min
kære unge Grevinde. Dans og vær glad. I Dem
er der intet ondt.“
„Men jeg vilde saa gerne gøre noget for
Majorinden.“
„Barn,“ siger Majorinden højtideligt, „der boede
en gammel Kvinde paa Ekeby, som holdt Himlens
Vinde fangne. Nu er hun selv en Fange, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
