Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vindene er frie. Er det da underligt, at der gaar
en Storm over Landet?
Jeg, som er gammel, har set den før,
Grevinde. Jeg kender den. Jeg ved, at Guds vældige
Stormvejr kommer over os. Snart bruser det hen
over de store Riger, snart over de smaa glemte
Samfund. Guds Storm glemmer ingen. Den kommer
over store som over smaa. Det er stort at se Guds
Storm komme.
Guds Storm, du Herrens velsignede Vejr, blæs
over Jorden! I Stemmer fra Luften og fra Vandet,
lyder og forfærder! Gør Guds Storm vældig, gør
Guds Storm skrækindjagende! Lad Stormbygerne
suse over Landet, fare løs mod de vaklende Vægge,
bryde de rustne Laase og omstyrte de heldende Huse!
Angst skal brede sig over Landet. De smaa
Fuglereder skal rystes fra Grenene. Høgereden i
Fyrrens Top skal falde til Jorden med Brag, og lige
ind til Uglereden i Bjergkløften skal Vinden hvæse
med sin Dragetunge.
Vi syntes, alt var saa godt hos os; men det
var det ikke. Guds Stormvejr kan der nok trænges
til. Jeg forstaar det og klager ikke. Jeg ønsker
blot, at jeg maa naa hjem til min Moder.“
Hun falder paa een Gang sammen.
„Gaa nu, unge Kvinde,“ siger hun. „Jeg har
ikke Tid længer. Jeg maa gaa. Gaa nu, men vogt
dig for dem, som kommer paa Stormens Vinger.“
Saa begynder hun igen sin Vandring. Trækkene
slappes, Blikket bliver indadvendt. Grevinden og
Fru Scharling maa forlade hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
