Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hendes unge Dage, dengang hun var hos Grevinden
paa Svaneholm.
De kørte nu ind i de ensomme, folketomme
Strækninger norden for Munkeby paa en bakket og
stenet Vej. Vejen slæbte sig op ad alle de Bakker,
den kunde komme til, krøb op ad dem i langsomme
Bugter, styrtede hovedkulds ned ad dem igen og
skyndte sig saa over den jævne Dalbund i saa lige
Linje som muligt for straks igen at finde en ny
Skrænt at klatre op ad.
De var netop ved at køre ned ad
Vestratorpsbakken, da gamle Ulrika pludselig blev tavs og greb
Anna haardt i Armen. Hun stirrede paa en stor
sort Hund ved Vejkanten.
„Se!“ sagde hun.
Hunden for afsted ind i Skoven. Anna fik
ikke set den rigtig.
„Kør,“ sagde gamle Ulrika, „kør, saa hurtig du
kan! Nu faar Sintram Bud om, at jeg er her.“
Anna prøvede paa at le ad hendes Angst, men
hun blev ved.
„Vi faar snart hans Bjælder at høre, skal du
se. Vi faar dem at høre, inden vi kommer op paa
næste Bakke.“
Og mens gamle Disa pustede et Øjeblik paa
Toppen af Elofsbakken, hørtes der Bjældeklang
nedenfor den.
Nu blev gamle Ulrika helt ude af sig selv af
Angst. Hun rystede, hulkede og jamrede sig ganske
som nylig i Salen paa Fors. Anna vilde skynde
paa Disa, men den vendte blot Hovedet og sendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
