Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guds Sendebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadan en god Mand. Man fortalte, at hun afbrød
enhver, der gjorde Forsøg paa at tale med hende
om Manden. Hun kunde ikke taale at høre hans
Navn nævne. Kaptajn Lennart gjorde intet for at
bringe hende paa andre Tanker.
Det var en Dag senere.
En gammel Bonde i Høgberg ligger paa sit
Dødsleje. Han har modtaget Sakramentet, og hans
Livskraft er opbrugt; han maa dø. Rastløs som
den, der er i Færd med at tiltræde en lang Rejse,
lader han sin Seng flytte fra Køkkenet ind i Stuen
og fra Stuen tilbage til Køkkenet. Heraf kan man
skønne, mere end af hans tunge Rallen og
halvbrustne Øjne, at hans Time er kommen.
Omkring ham staar hans Hustru, hans Børn og
Tjenestefolk. Han havde været lykkelig, rig og anset.
Hans Dødsleje er ikke ensomt. Han er ikke i sin
sidste Stund omgivet af utaalmodige fremmede. Den
gamle Mand taler om sig selv, som om han stod for
Guds Aasyn, og med mange Suk og bekræftende
Ord vidner de omstaaende, at hans Ord er sande.
„Jeg har været en flittig Arbejder og en god
Husbond,“ siger han. „Jeg har elsket min Hustru
som min højre Haand. Jeg har ikke ladet mine
Børn vokse op uden Tugt og Pleje. Jeg har ikke
drukket. Jeg har ikke flyttet Marskel. Jeg har ikke
drevet paa Hesten op ad Bakke. Jeg har ikke ladet
Køerne sulte om Vinteren. Jeg har ikke ladet
Faarene pines i deres Uld om Sommeren.“
Og omkring ham gentager de grædende
Tjenestefolk som et Ekko: „Han har været en god Husbond.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
