Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Døden, Befrieren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lært dig at kende, saadan som du nu er, havde han
ikke haft Kraft til det.
„Du skal vide, Anna Stjernhök, du, som i Dag
har taget din Brudedragt paa for at følge min Søn,
at hvis han havde levet, skulde du aldrig være
kommen til at følge ham i den Dragt til Bro Kirke; thi
du elskede ham ikke.
„Jeg saa det, du kom kun af Barmhjertighed;
thi du vilde mildne vor haarde Skæbne. Du elskede
ham ikke. Tror du ikke, at jeg kender Kærligheden,
at Jeg ser den, hvor den findes, og føler, naar den
fattes. Da tænkte jeg: Gid Gud vilde tage min
Søns Liv, inden han har faaet Øjnene op!
„Ak, gid du havde elsket ham! Gid du aldrig
var kommen til os og havde forsødet vort Liv, naar
du ikke elskede ham! Jeg kendte min Pligt: hvis
han ikke var død, maatte jeg have sagt ham, at du
ikke elskede ham, at du vilde gifte dig med ham,
fordi du var Barmhjertigheden selv. Jeg maatte
have tvunget ham til at give dig fri, og saa havde
hans Livs Lykke været forspildt. Ser du, derfor bad
jeg Gud, om han maatte dø, saa jeg ikke var nødt
til at forstyrre hans Hjertes Fred. Og jeg har glædet
mig over hans indfaldne Kinder, glædet mig over
hans tunge Aandedræt, skælvet for, at Døden ikke
skulde fuldbyrde sit Værk.“
Hun tav og ventede paa Svar, men Anna
Stjernhök kunde ikke tale endnu, hun lyttede endnu til
mange Stemmer i Sjælens Dyb.
Da udbrød Fruen paa Berga fortvivlet:
„O, hvor lykkelige er dog de, som kan sørge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
